HOME AUTOMATION

       

    Lauritz Knudsen IHC Systems (klik på nedenstående links, for at læse mere!)



HOME AUTOMATION

Hvad er Home Automation


Typisk vil et IBI anlæg anvendes til at styre husets elinstallationer. Det kan fx være husets lamper ude og inde, varmeanlægget, ventilationen , alarmer og musikanlægget.

Et eksempel på et almindeligt brugt IBI-anlæg er fx. et anlæg, der automatisk tænder lyset udenfor, når mørket falder på, eller når nogen nærmer sig huset. Anlægget styres fx af følere, der reagerer på, at mængden af lys falder, eller på varmestrålingen eller bevægelser fra mennesker (eller dyr), der kommer i nærheden af føleren.


Andre eksempler er:


At du kan slukke alt lyset i huset på én gang.

At du kan vælge mellem flere forskellige lyssætninger i huset, f.eks. en til om natten, så du kan finde ud på toilettet, og en med hyggebelysning til om aftenen.

At lyset selv slukker på badeværelset, når du går ud.

At lyset tændes og slukkes automatisk, når du ikke er hjemme, for at forebygge indbrud.

At ventilationen på badeværelset automatisk styres efter luftens fugtighed.

De IBI-anlæg, du kan købe til din bolig, er typisk sammensat som en pakkeløsning, hvor du får en række forskellige muligheder.


Kan et IBI-anlæg installeres i alle huse?


Det er hovedsageligt i nybyggede huse at der anvendes IBI-anlæg. Et IBI-anlæg bliver normalt kun installeret i ældre huse, hvis huset alligevel skal igennem en større renovering. Det skyldes, at det er ret omfattende at installere anlægget; fx kræver det, at der trækkes en hel del kabler på kryds og tværs i huset.

Det skal være en autoriseret elektriker, der installerer IBI-anlægget, uanset om det er i et nybygget eller et ældre hus. Mange elinstallatører har de seneste år uddannet sig specielt i at installere intelligente elsystemer.


Hvilke fordele og ulemper er der ved et IBI-anlæg?


Du behøver ikke at være en tekniknørd for at få glæde af et IBI- anlæg, men hvis du skal udnytte mulighederne optimalt, kræver det  en vis teknisk interesse og lyst til at sætte sig godt ind i tingene.


Fordele ved et IBI-anlæg


Et IBI-anlæg kan give større sikkerhed mod bl.a. indbrud, brand, gasudslip og vandspild fra utætte rør. 

Du kan spare på udgiften til varme og el, fordi du bedre kan tilpasse forbruget efter det faktiske behov. 

Du kan tilpasse lys og varme, så du får bedre komfort.

Du kan programmere lyset og andre elinstallationer efter dine egne ønsker.

Du kan let udbygge IBI-anlægget med nye komponenter, så anlægget er til dels fremtidssikret.

Et IBI-anlæg kan gøre din bolig mere attraktiv, hvis du skal sælge.


Ulemper ved et IBI-anlæg


Et IBI-anlæg koster mellem 30 og 50 procent mere end en traditionel elinstallation.

Det tager længere tid at installere anlægget end en almindelig elinstallation.

Det kræver som regel flere kabler.

IBI-anlægget er lidt dyrere i drift, da anlægget i sig selv bruger el. Til gengæld kan du opnå besparelser på dit varme- og elforbrug, når du kan styre forbruget bedre i forhold til behovet.

For at opnå flest mulige fordele ved dit IBI-anlæg kræver det, at du sætter dig ind i, hvordan anlægget virker.

Der findes flere forskellige typer af IBI anlæg, men vi arbejder hele tiden med LK IHC!


Lauritz Knudsen IHC Control


Er komplet elinstallation til at styre lys, varme, ventilation og andre funktioner ved hjælp af en trådløs controller. Du kan foretage en række individuelle indstillinger, og systemet tilpasser sig beboernes færden.

Det intelligente hjem er ved at blive en realitet, men der er stadig plads til forbedringer.

Eksperter og  leverandører er enige om, at det intelligente hjem i øjeblikket befinder sig i en mellemfase.

Det sande intelligente hjem vil først materialisere sig, når funktionerne kan kommunikere med hinanden,

og det er langt fra altid tilfældet i dag. Men det kommer og det går stærkt.



Næsten alle løsninger kræver, at du har et trådløst netværk (wi-fi) i boligen.


Hvordan:


Via el-installatør. f.eks.: Tek Data Plus+


Pris:


Priserne er meget individuelle.


Derfor er det bedste du kan gøre, at ringe til mig på tlf.: 26 78 60 88


Eller skrive en mail ved at klikke her, eller til info@tekdataplus.dk

Copyright ©  TEK Data Plus+ All Rights Reserved

TEK Data Plus+  v/Daniel J. Morari, Kløvervej 66, 9900 Frederikshavn, Tlf: 26 78 60 88, Mail: info@tekdataplus.dk